Kunsten at holde taler

Kunsten at holde tale til et bryllup

Et bryllup er en glædens dag, men også en dag fyldt med nervøsitet. Måske især for dem, der skal holde tale. Bröllopsguiden får ofte spørgsmål om taler. Hvordan holder man en god tale? Hvad skal man tænke på? Vi har bedt en ekspert på området, taler og taleskribent Bengt Ivarsson, om at fortælle, hvordan han gør.

Indhold:

Talen til brudeparret
: – Indledning
Bryllupstalen
: – Trin 1. Kortlægning og valg af
indhold – Trin 2. Bearbejdning af
indholdet – Trin 3.
Udformning – Trin 4. Talens
disposition – Trin 5. Formulering af
talen – Trin 6. Indlæring af talen

Den 2. oktober 1954 indviede den gamle konge Göteborgs Universitet. Vi studerende stod i foyeren i Göteborgs koncertsal og så Hans Majestæt komme slentrende ned ad den store trappe. Han skulle tale til os. På det nederste trappetrin stod mikrofonen. Vi kunne ikke se noget manuskript. Da han nåede mikrofonen, strakte han armen bagud uden at se sig tilbage. Der stod hans adjutant, generalløjtnant Hugo Cedersköld. Fra ærmeopslaget på uniformen tog han et manuskript frem og rakte det til monarken. Uden at vende sig om afleverede taleren efter endt opgave manuskriptet tilbage til manuskriptopbevareren, som stak det tilbage i ærmeopslaget.

De fleste af os savner denne service. Når vi skal til det, må vi stole på vores egne kræfter. Da f.eks. ved bryllupper de fleste taler holdes ved slutningen af middagen, dannes der ved bordet ud fra et forbrugssynspunkt to grupper: De kommende talere og de øvrige. Blandt den førstnævnte gruppe indtages kun 30 % af den tildelte normale portion, selvom der står snegle og nattergalstunger på menuen. Til gengæld tømmer denne gruppe glasset i ét hug ved hver skål. Det erfarne personale ser hurtigt, hvad der er brug for, og fylder diskret op. Der siges at forekomme bestikkelse. Når talen så er afleveret, er der kun lidt jordbærsorbet tilbage til den sultne. Talerens lod er svært.

I visse dele af verden er pigebørn angiveligt ikke ønskede. I en periode blev de sat ud i vildmarken for at dø. Forskerne har deres mening om årsagen til dette. Men jeg tror, man har overset en vigtig årsag. For hver pige regnede faderen med at skulle holde faderens tale til bruden ved brylluppet. Hvorfor så pine sig i tyve år, hvis man kunne slippe af med problemet allerede fra starten? En af mine gode venner, en midaldrende medejer af en kaffebutik, fik seks døtre i træk. Han løste problemet ved at blande halvdelen snaps i alle drikkevarer og holdt så den samme tale ved seks bryllupper i træk. Bagefter fik de kaffe. Ingen havde nogensinde hørt talen.

Bryllupstalen

Hvordan gør man så, hvis det skulle blive aktuelt? Talen til brudeparret adskiller sig egentlig ikke fra andre taler i private sammenhænge. Alle sådanne tal kan forberedes og afholdes efter omtrent det samme mønster.
Først vil jeg gerne gøre formålet med talen klart. Det skal efter min opfattelse være en del af underholdningen ved festen. Det skal være let og om muligt morsomt. Alt under festen skal bidrage til underholdningen. Taler, hvor man opremser de pågældendes indsatser og fortjenester og hvad de har udrettet til gavn for samfundets velfærd, deres karrierer og andet, som fremgår af deres ansøgningspapirer, hører efter min opfattelse ikke hjemme ved bryllupsbordet. Disse tal passerer bedre, når brudgommen takkes af byrådets formand efter 30 års indsats som suppleant i afholdsudvalget.

Trin 1. Kortlægning og valg af indhold

1. Kortlæg tilhørerne. Du kan ikke bruge citater på fransk eller latin, hvis tilhørerne ikke behersker disse sprog. Når jeg skriver taler til et publikum, jeg ikke kender, bruger jeg et spørgeskema. Så kender jeg rammerne. Jeg ved, hvad jeg kan lave sjov med, hvad der ikke er passende, og om jeg tør sige ordet “hjemmebrændingsapparat”.

2. Vælg de dele af brudeparrets liv, som du vil tage op i talen.
Talen skal ikke give et samlet billede af brudeparret.
– Vælg selv episoder fra deres liv, som du kan gøre noget sjovt ud af. – Vælg ikke begivenheder, der kun er sjove for dig og brudeparret. Talen skal være underholdning, hvor alle kan være med og grine. – Undgå
ting, der kan være pinligt for nogen i forsamlingen. En beretning om polterabenden med en fuldstændig beruset brudgom er pinligt for alle og giver et dårligt indtryk af dig selv
. Forcer ikke udvælgelsen af fakta. Det bør tage en uge eller to. Ved rødt lys eller i køen til Systemet kan man få de mest geniale indskydelser.

Trin 2. Bearbejdning af indholdet

Den danske digter Igor Rasmussen levede af sin poesi. Han boede på øverste etage. Hans kone boede på etagen under. Hver morgen klokken seks bankede hun med kosteskaftet i loftet og råbte: Op og digt, Igor.

Men det er ikke sikkert, at inspirationen kommer, når vi vil. Men det vidunderlige kan ske. Når jeg først har indholdet i hovedet, kan hele talens opbygning dukke op på én gang. Det er sket påfaldende ofte, når jeg løber på løbebanen eller kører over græsplænen. Alle har vel bemærket, at man kan køre bil kilometer efter kilometer uden egentlig at registrere vejen. Man er et andet sted. Det kan være de kreative perioder. Så kan det ske. Men kreativiteten har sin pris. En gang skulle jeg til Ullatti, men kørte forbi afkørslen og endte i Skruv!

Trin 3. Udarbejdelse af talen

Dette er den mest besværlige del, men kan blive den sjoveste.
En særdeles vigtig del i dette afsnit er fabuleringen (løgnene). Da jeg var lille, måtte man ikke lyve. Men her i Värmland, hvor jeg bor, hører fabuleringen til de skønne kunster. Man må finde på ting. Men alle skal forstå, at man finder på det. Fantasien har ingen pointe. Man griner ikke, når fantasien er forbi. Det er selve historien, der skal være underholdende. Store forbilleder inden for denne kunst er Frans G. Bengtsson og Fritiof Nilsson Piraten eller i nyere tid Hasse Alfredsson.
Når det gælder bryllupstalen, kan man altså forsøge at lave en morsom fortælling om den episode, man har valgt. Man kan enten fabulere omkring mange episoder eller udvælge en enkelt og lade den udgøre hele talen. Men jeg gentager: Talen skal være underholdning og ikke give et samlet billede af nogens liv og levned.
Forudsætning:
Som slægtning skal jeg holde tale ved Ann Britts og Bosses bryllup og har valgt at uddybe nogle episoder. Jeg har valgt: – Hvordan
Ann Britt fandt sin forlovede og – Ann
Britts speciale, der foregik på et socialkontor i New Zealand.

Denne del udgør cirka en fjerdedel af hele talen. De blev gift i Döderhults kirke, ikke langt fra atomkraftværket i Oskarshamn, hvor Bosse havde fået ansættelse. Med min fiktive fortælling ønskede jeg at drille lidt med frygten for atomkraft og få det til at fremstå, som om forældrene for enhver pris ville forhindre forholdet. Jeg har udvalgt følgende eksempel på, hvordan man kan bruge fiktion:
Der er 42 kilometer mellem Döderhults kirke og atomkraftværket i Oskarshamn. Der er altid risici forbundet med at indgå ægteskab. Tidligere var risikoen for unge mennesker, der overvejede at gifte sig, tidlig celledeling. Nu er risikoen for atomdeling eller atomspaltning kommet til.

Ann Britt kommer fra en meget solid familie. Alle i hendes nærmeste omgangskreds stemte NEJ i afstemningen om atomkraft: Hendes forældre, morfar, mormor, farfar, farmor og børnehavepædagog. Ann Britt har siden barndommen lært, at man ikke må sætte vores miljø på spil. I hendes barndoms sommerhus brugte man petroleumslamper og kompostering. Da tv'et kom på mode, anskaffede man et brugt sort-hvidt tv med kanal 1. Far Rune havde skaffet en motionscykel med generator. Han orkede to gange om ugen at cykle sig igennem halvdelen af serien “Dallas” og nogle gange, som en overraskelse for børnene, et par minutter af “Polman”. Ann Britt levede langt fra brændselsstave og becquerel.

Da det var tid til at finde en forlovet, ville hun gerne vælge en, der passede ind i familiens ånd. Helst en, der orkede at cykle sig igennem hele “Dallas”. Hun havde nemlig aldrig fået set slutningen og var nysgerrig på, hvordan det gik med JR. Hun skaffede sig kataloger over højskolerne i Göteborg og forsøgte at finde ud af, hvilken uddannelsesprofil der ville passe til hende med de særlige krav, hun stillede. En ven havde valgt en mørkhåret fyr med gode testresultater fra Musikhögskolan. Forholdet var lykkeligt, indtil det viste sig, at hans hovedinstrument var bas-tuba. Deres lykke endte i en etværelseslejlighed i Haga. Hun smed bas-tubaen ud, og med den fulgte fyren.

Nej, Ann Britt var klogere. Hun gik direkte til Chalmers-kataloget og fravalgte Afdelingen for Kemiteknik. De plejede jo at udlede klor og stod ofte og skændtes med Greenpeace i tv. Hun fravalgte Kemi. Teoretisk fysik virkede ufarlig. Bare formler på et stykke papir og rent tøj. Men hun ville også have lidt praktisk nytte af ham. Så det måtte være sådan. Hun valgte Afdelingen for Vej- og Vandteknik. Far Rune skulle forbedre vejen op til sommerhuset og desuden bore efter vand på grunden, så hun troede nok, at dette valg ville blive godt. Hun ville gerne have en populær forlovet, som samtidig kunne være nyttig rent praktisk.
……………
(Ann Britt ender nu med at vælge en Chalmers-studerende, som dagen efter eksamen får job på atomkraftværket i Oskarshamn. Det finder familien ud af. Hvordan de reagerer i det følgende afsnit, er min egen opfindelse. Det er dog sandt, at Ann Britt tog til New Zealand).
……………
Tre dage efter eksamen blev Bosse ansat ved atomkraftværket i Oskarshamn. Far Rune reagerede hurtigt. Han ringede til mig og bad om råd. Jeg sagde, at når piger her hos os i Värmland kommer ud for en ulykke, plejer vi at sende dem til Usbekistan. Der får de lov at malke kameler i et par år og når at glemme fyren. Rune syntes, det var et godt råd, men mente, at Usbekistan lå lidt for tæt på Mölndal, hvor Ann Britt boede. Det skulle helst være en øde ø så langt væk som muligt. Han valgte New Zealand, Sydøen. Mellem Sydøen og Mölndal var der betryggende meget vand, og desuden havde øen en forfærdelig masse får. En fårehyrde med 5.000 får ville passe godt som svigersøn.
Ann Britt blev sendt af sted, uden at nogen lagde mærke til det. Efter en uge var hun ansat som fåreklipper hos Saskethuan Cheep and Farm Corporation Limited i Rocky Mountin. Der var ingen telefon, og afstanden til den nærmeste by var 14 mil. Der kørte ingen busser.

Efter en uge havde Bosse forstået, hvordan det hang sammen. Ingen havde regnet med, at han havde sparet op på studielån. Pengene rakte lige akkurat til en flybillet til New Zealand. Men der var kun lufthavne på Nordøen, og pengene rakte ikke længere. Far Rune havde regnet rigtigt. Vandet skulle redde hans datter. Rune og jeg rådførte os. Jeg har den 27. udgave af Nordisk Skolatlas, og der kunne jeg se, at der er en lille blå strimmel mellem Nordøen og Sydøen. Bosse burde nok ikke begive sig ud på vandet, især ikke da Stillehavet var ved at fryse til på denne årstid. De skulle vel bare stå og råbe til hinanden over vandet om lørdag aften, og det måtte far Rune så at sige finde sig i…

Men alle ved jo, hvordan det gik. Vand var jo en del af Bosses uddannelse. Et kursus handlede om Karl X. Gustavs felttog over Store Bælt. Det er ikke ofte, man får praktisk brug for det, man lærer på universiteterne. Men Karl X. Gustavs felttog blev en undtagelse. Da Stillehavet var frosset til, marcherede Bosse over og kunne med den sejrende hærførers ret fastsætte betingelserne.
……………

Trin 4. Talets opbygning

Talen bør omfatte følgende delelementer:

– En usædvanlig og spændende indledning

– En underholdende hoveddel

– En varm og hjertelig afslutning.

De første sætninger i en tale er utroligt vigtige. De skal overraske eller måske vække undren over, hvad der menes. De skal vække tilhørernes nysgerrighed. Den ovenfor citerede bryllupstale begynder med: “Mellem Döderhults kirke og atomkraftværket i Oskarshamn er der 42 kilometer.” Dette er et eksempel på, hvad jeg mener med en usædvanlig og overraskende indledning. Intet “Ærede brudepar” eller andet konventionelt.

Den
sidste del af talen bør være personlig. Talen bør afsluttes med en lykkeønskning og en udtrykt varme over for brudeparret. Det kan udformes efter den enkeltes egen smag. Alt afhænger af talerens forhold til brudeparret og den tone, der er gældende ved dette sammenkomster. Det, der passer til én taler, kan føles fremmed for en anden.

Jeg vil
dog advare mod én ting. Det er risikabelt at lægge for meget følelse i afslutningen. Dette af to grunde:
1. Taleren kan blive overvældet af følelser og få svært ved at gøre talen retfærdighed.
2. En følelse bør helst deles af alle – eller næsten alle. Hvis ikke brudeparret eller tilhørerne er på samme bølgelængde som taleren, kan talerens følelsesudtryk opfattes som pinligt af tilhørerne. Der findes ord, der er varme, men som ikke behøver at fremkalde ukontrolleret eller overraskende følelsesudbrud hos taleren.

Men jeg vil gerne give eksempler på, hvordan selve afslutningen kan udformes. For mig personligt passer den:
Julia er en idealdatter. Blandt mine to døtre er det kun Cleopatra, der kan måle sig med hende. Med Julia keder man sig aldrig, hverken som forælder eller – tror jeg – som ven. Hun er veltalende. Hun har analytisk skarphed og er fuld af ideer. Julia er klog som en puddel, og så har hun en vigtig egenskab: Hun bekymrer sig om andre. Når klokken ringer halv tolv om natten, ved vi, at det er Julia. Hun har sans for, hvornår der er brug for det. Hun er en stor glæde.

Og så Romeo. Han er et fund, både for min familie og for Julia. Han har skarphed og humor og kan desuden formulere sig, en egenskab, der er nødvendig for at kunne holde trit med Julia. Han passer utroligt godt ind i vores familie, og vi har det sjovt sammen.

Jeg tror, at I har de bedste forudsætninger for et godt liv sammen. I er begge aktive og har lyst på livet, og I støtter hinanden, uanset om det drejer sig om jagtprøven eller Rösjöloppet. I har også lært at kommunikere på lige fod. Den ene er ikke afhængig af den anden. I står på samme fod.
I dag er det en lykkelig dag for jer begge og for os. Glade minder kan bruges som et hegn mod ulvene. Denne dag vil vi ofte vende tilbage til. Ikke kun når ulvene hyler.

Trin 5. Udarbejdelse af talen

Det er meningsløst at sidde og vente på inspiration til at skrive talen ned. Man skal bare komme i gang. Man opdager ofte til sin overraskelse, at det går let, så snart man kommer i gang. Mange forfattere har fortalt, at man kan sidde en hel dag foran computeren uden at finde på noget at skrive. Det lyder trist. Men samtidig siger de, at det pludselig kan gå op for en. Og det er også min erfaring. Da jeg f.eks. skulle skrive denne artikel, havde jeg kun en grov idé om, hvad den skulle omhandle. Men undervejs er det bare strømmet ud af mig, og jeg har skrevet stort set uden afbrydelser. Så begynd at skrive uden at vente på en guddommelig gnist. Det kan i hvert fald lade sig gøre.
Skriv uden at bekymre dig om formuleringerne! Lad teksten ligge og modne, og gå så efterhånden ind og rediger og ret. Det kan være en sjov opgave. At finde sjove og rammende formuleringer er for mange en fornøjelse.

Trin 6. Indlæring af talen

Det er ikke nogen skam at læse op fra et papir. Der findes hukommelsesmestre, der lærer hele tal udenad. Men regn ikke med, at det er en let opgave. Den, der forsøger sig, vil være nervøs i ugevis forinden. Hvad kan der ske? Det ved du sikkert allerede: Du kan miste tråden, du kan glemme lange og vigtige dele af talen, du bliver så nervøs, at din stemme ryster, og meget andet. Hvordan Bill Clinton formåede at holde en tyve minutters indsættelsestale som præsident uden manuskript er et mysterium.

Nej, lær at læse talen uden at være for fastlåst i manuskriptet. Er talens indhold godt, er der ingen, der tænker på, at du har manuskriptet i hånden. Du skal dog lære to dele udenad: De første to eller tre sætninger og de sidste varme ord til brudeparret. Med manuskriptet i inderlommen kan man nyde middagen uden nervøsitet. Man ved jo, at man kan læse. Det er svært at forestille sig, at man kan lave en fejl. Alt er jo klart.

Et problem, som jeg ikke vil gå nærmere ind på, er derimod, at man kan blive overvældet af følelser, når man taler til sin datter, som nu forlader hjemmet. Hvordan man klarer dette, er et helt andet kapitel.

Andre bryllupstaler

Ved bryllupper holder man jo andre taler end faderens hovedtale til brudeparret.
Egentlig adskiller de sig ikke i opbygning og udformning fra Talen til brudeparret. Også her er underholdningsaspektet det afgørende. Da de som regel er kortere end hovedtalen, er det en fordel, hvis taleren i dette tilfælde kan hovedparten af talen udenad. Han bør dog have manuskriptet som støtte, hvis han skulle glemme noget.

Øvrigt

At holde tale er sjovt, hvis man har et godt manuskript. Problemet er at skaffe et sådant. For at få en frakke omsyet til et jakkesæt henvender man sig til en skrædder, for at få en gris slagtet henvender man sig til en slagter, for at få et manuskript henvender man sig til en taleskriver.

Bengt Ivarsson